Regstrup Fysioterapi

Information

Regstrup Fysioterapi hjælper lokale håndboldspillere.

Medlemmer af Jernløse Håndbold kan gratis få professionel vurdering af skader.

Jernløse Håndbold oplever i disse år fremgang, både når det gælder resultater og antal aktive. Klubben har i dag omkring 150 spillere fordelt på ungdoms- og seniorhold. Nu har klubben indgået et samarbejde med Regstrup Fysioterapi. Aftalen indebærer, at spillere, som har en skade, kan få en indledende gratis vurdering og rådgivning i fysioterapien. Og er der behov for et behandlingsforløb, sker det til en særlig rabatpris for medlemmerne.

Klubben tager ansvar.

Jernløse Håndbold ønsker med dette initiativ at vise, at klubben tager ansvar for sine medlemmer og vil hjælpe dem til hurtig og korrekt behandling, hvis de har en skade. Dorte Borg Andreasen, indehaver af Regstrup Fysioterapi, glæder sig over at kunne hjælpe både klub og spillere. - Har man en skade, er det vigtigt hurtigt at få den vurderet, så et optimalt genoptræningsforløb kan sættes i gang, hvis der er behov for det, siger hun. Jo før en skade vurderes, jo hurtigere kan behandlingen gå i gang. Det betyder mindre gener, og at man hurtigere kan komme tilbage til sin sport. Dorte Borg Andreasen tilføjer, at det også er vigtigt for genoptræningsforløbet, at fysioterapeuterne har et godt samarbejde med trænerne, så der bliver plads til speciel opvarmning eller hensynsagen til en skadet spiller.

Fysioterapi bliver del af nyt sundhedshus.

Regstrup Fysioterapi består af fem fysioterapeuter, to fysioterapeut-studerende og to sekretærer. Fysioterapien ligger på Hovedgaden 49, men flytter i løbet af 2015 til det gamle rådhus, hvor Dorte Bang Andersen sammen med Lægehuset i Regstrup indretter et sundhedshus. - Vi forventer at overtage huset om cirka seks måneder. Derefter skal vi renovere lokalerne, inden vi kan slå dørene op til en 650 kvadratmeter stor fysioterapi, hvor vores kunder får optimale faciliteter. Vores samarbejdsaftale med Jernløse Håndbold er første element i den nye fremtid for fysioterapien, lyder det fra Dorte Bang Andreasen.

Dorte Bang Andreasen
Fysio

http://regstrupfys.dk/


Åbnings- og telefontider

Åbningstider
Mandag – torsdag kl. 8:00 - 19:00
Fredag kl. 8:00 - 14:00
eller efter aftale.
Telefontider
Mandag - torsdag 8:00 - 19:00
Fredag 8:00 - 12:00

Regstrup Fysioterapi motionscenter.

Regstrup Fysioterapi motionscenter.
Medlemmer af Jernløse Håndbold kan få medlemskab i vores motionscenter.
Jernløse Håndbold har fået en aftale hvor man kan bliv medlem for 99 kr. pr. måned.
-Derudover skal man ikke binde sig for 6 måneder og kan betale for hver måned man træner.